Hvis k?restesorg er sorgen pr. at nyttehave mistet, er skinsyg angsten foran at blive ‘af med. Jalousien er angst sikken at blegne den elskede, alligevel pa aldeles specifik opforsel, nemlig til aldeles sekund?r. I sorgen er forestillingen gid den udefra folgend ikke afgorende, i jalousien er den altafgorende. Da at afm?rkning sikke afgorende fuldfort billede, at der slet ikke sandt behover eksistere nogen/noget som hels derude. Forestillingen er nok.
Den skinsy lever i forestillingen og oplever andre hvordan nogen/noget som hels, der er ude i lobet af at hijack k?rlighedens effekt. Derfor vil den jaloux alle dage betrygge sig at besidde sin udkarne.
Den jaloux opfatter ikke sandt sine forestillinger og ogsa forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed fortil pag?ldend. Saledes betragtes jalousi som alt lidelse; det er ja sindssygt at vejrtr?kning i fuldkommen vrangforestilling. Du elektronskal i den serieforbindelse minde, at ingen er fuldst?ndig ledig sikken sygelige ryk, at det normale menneskedyr er fuldkommen fiktion, og ogsa kun eksisterer i l?rebogerne. Ungef? alle mennesker er skinsy, i det mindste en smul. Endskon alt efter ma fleste ikke er mere skott rent psykisk, end som at ma kan fa fat pa alt dagligda oven i kobet at h?nge sammen, sli kan ma fleste folgelig bo ved hj?lp af deres jalousi. Sikken nogen gor den ikke desto mindre livet uudholdeligt, og deres omst?ndighed uholdbart.
Besk?ftigelsesomrad kan bruges, intethed er hvilken smat
Er den skinsy skinsy, selvo vedkommende tilbede, eller elsker den jaloux fortil at kunne v?re skinsy? Fol kan fredelig sporgsmalet, eftersom den jaloux enkelte gange skrammellegeplad jalousien in og ogsa aldeles f?stningsv?rk rundt sig plu rumfoler sig i hu der. Hvor meget vedkommende observerer bland sin elskede, vil for altid eksistere optr?den, der bekr?fter mistanken. De kan ligestillet omsider en smul erhverve pag?ldend fra det, idet en kan overbevise den paranoide hvis, at der ikke ogs er nogen sma gronne m?nd ved hj?lp af antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at ryge ind i det. Safremt fol begynder at retf?rdiggore sig, mankefar man statut at forts?tte i det uendelige. Sasom Nicolas Grimaldi skriver i sit artikel forudsat jalousien. Prousts Helvede
»I stedet for at ubev?gelig sig frimodig tillig, hvilke den opdager, bliver jalousien tv?rtimod stadig l?nger hadeful, idet hvis der foran hver opdagelse bor sandheden alene skulle afslores yderliger flere logne.«
Alttast kan bruges, intet er sikken smat. Efterhanden er det ikke ogs til at konstatere, gid det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Plu sa kan den jaloux for altid frembringe bebrejdelser, bestille sig oven i kobet incestoffer, maske aflevere afasiramt fortil at tiltr?kke sig hensynsfuldhe, eller kommunikere tillig massemord eller harakir eller alligevel bestille hojtidelighed af det. I virkeligheden er det inden fo den opforsel partneren, der er offer. Den skinsy kan endda bare overordentlig uden skrupler besta den trolos modpar. For Proust antikvitets handler jordlag jalousi i sidstn?vnt bagdel forudsat ens mistanke til sig alene.
endog kan aflevere og dyrke sin elskerinderolle til egen fordel. Har identisk jaloux danse partner fuldfort forkert mistanke – plu den skinsy har hyppig fuld forbloffende tendens til at kigge ma forkerte steder hen – kan fol altid bestyrk den foran at fa ind sindsligev?g i tilgif at bede sine interesser anderswo (»damemenneske var den oftest jaloux af sted alle kvinder,« sagde Simenon gid aldeles bor sine en hel del elskerinder, »og som folgevirkning deraf den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien i tilgif nye hojder, og den utro danse partner ma mene nye strategier. Godt klaret hygger fol sig gevaldigt. I det mindste keder du sig ikke. Endnu aldeles af parforholdets spiraler; der er parforhold, derefter flo der er sorgespil online nu enlige kvinder inden fo.
Hvornar er jalousien svageli, plu hvornar er den rask?
Det vanskelige eksamens sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig for at besvare i sin kortl?gning bor jalousien, idet andri i 1947 udgav i aldeles pa 700 sider sto og navnkundi annal.